Hvad er bindevævsteknik?
Bindevævsteknikken er en blid og specifik behandling af bindevævet. Bindevævet ligger imellem organer, muskler og knogler og holder sammen på disse. En muskel er en bindevævssæk/muskelhinde, hvori muskelfibrene er lejret. Når muskelhinden bliver afspændt bliver muskelfibrene ligeledes afspændt. Derfor kan man med teknikken løsne en muskel med et let tryk på muskelhinden i stedet for at mase dybt i musklens modstand.
Hvad er bindevævsteknik godt for?
Med teknikken kan man afbalancere spændingsniveauet i muskelhinder, sener, ledbånd, knoglehinder, løsne arvæv i bindevævet efter operationer og mindske ar på huden. Teknikken bruges desuden i A.L.T., ansigtsløftningsteknik.
Hvor der er spænding imellem huden og musklerne eller knoglerne, er der manglende bevægelsesfrihed mellem huden og disse underliggende dele af kroppen. Det samme gælder for 2 muskler, der ligger tæt opad hinanden. De bør fungere som 2 separate muskler, der frit kan bevæge sig i hver deres retning, men er de “klistret” sammen, opstår der ofte smerter, når den ene muskel er nødt til at trække den anden med ved bevægelse.
Hvordan foregår behandlingen?
Der anvendes lette tryk på specielle steder: triggerpunkter, akupunkturpunkter og meridianer, hvilket giver en dyb afspænding.